
DermaLab Aesthetic
Vil du tiltrække flere kunder og gøre det nemmere for dem at vælge de rigtige æstetiske behandlinger?
Med DermaLab Aesthetic får du et avanceret hudanalyseinstrument, der giver dig en struktureret og objektiv måling af hudens tilstand – præsenteret på en måde, som både du og kunden nemt kan forstå.
DermaLab Aesthetic er et stærkt salgs- og rådgivningsværktøj, der understøtter din faglighed, øger kundernes tryghed og bidrager direkte til din kliniks vækst.
DermaLab Aesthetic måler fem centrale hudparametre og giver en dybdegående indsigt i hudens aktuelle tilstand. Analysen gennemføres på få minutter og danner et solidt grundlag for en professionel dialog med kunden.
I stedet for generelle anbefalinger kan du tage udgangspunkt i konkrete målinger og visualiseringer, som gør det lettere for kunden at forstå sin hud og træffe informerede valg om behandlinger og produkter.
Resultatet er mere målrettede anbefalinger og en mere effektiv udnyttelse af din behandlingskapacitet.
En hudanalyse med DermaLab Aesthetic fungerer som en stærk icebreaker i kundedialogen. Når kunden får en objektiv og struktureret måling af sin hud, opleves rådgivningen som mere professionel og transparent.
Det styrker relationen, øger kundernes tillid og gør det lettere for dem at sige ja til relevante behandlinger og forløb. Samtidig positionerer du din klinik som seriøs, fagligt stærk og moderne.
Klinikker, der anvender DermaLab Aesthetic, oplever ofte en høj konverteringsrate fra konsultation til behandling. Når kundens hudtilstand visualiseres og forklares på en letforståelig måde, bliver beslutningsprocessen enklere.
På baggrund af den viden du har om hud og med støtte i data fra analysen kan du:
- målrette dine anbefalinger
- tydeliggøre værdien af dine behandlinger
- skabe sammenhæng mellem hudanalyse, behandling og home care
Denne tilgang gør salget mere naturligt og oplevelsen mere tryg for kunden.
DermaLab Aesthetic er designet til at bidrage direkte til din bundlinje. Ud over øget salg af behandlinger giver instrumentet mulighed for:
- indtægt på hudanalyser
- mersalg af hjemmeplejeprodukter
- opfølgende analyser som en del af kunderejsen
Klinikker, der bruger analysen, oplever generelt en hurtig tilbagebetaling af investeringen. Vi tilbyder en konkret ROI beregning, så du kan få et realistisk billede af dit indtjeningspotentiale – både på kort og lang sigt.
DermaLab Aesthetic er hurtigt at implementere og intuitivt at anvende. Du får grundig oplæring, så du trygt kan tage instrumentet i brug fra dag ét, samt sparring omkring, hvordan hudanalysen bedst integreres i netop din kliniks arbejdsgange og konsultationsflow.
Kontakt os for en uforpligtende demo, og se hvordan DermaLab Aesthetic kan styrke din rådgivning, øge din omsætning og løfte den samlede kundeoplevelse i din klinik.
Selvom DermaLab Aesthetic er et relativt nyt produkt, anvendes det allerede af professionelle hudklinikker i både Danmark og internationalt. Løsningen er udviklet med fokus på klinikkernes behov for en avanceret, brugervenlig og pålidelig hudanalyse, og netop derfor har efterspørgslen været markant fra starten.
Hudanalysen fra DermaLab Aesthetic bliver taget særdeles godt imod i klinikkerne, og nedenfor deler udvalgte klinikker deres erfaringer og anbefalinger baseret på daglig brug i klinikken.

"Når vi ønsker at løfte salget af vores hudplejeprodukter, spiller DermaLab Aesthetic en central rolle.
Apparatets dokumenterede og pålidelige målinger skaber troværdighed, tillid og en oplevelse af faglig tryghed – både for klinikken og for kunden."
Ninna Hjardemaal
Klinikchef, kosmetisk sygeplejerske hos Nordic Aesthetic Clinic. Nordic Aesthetic Clinic, Denmark
Ninna har en baggrund med mere end 15 års erfaring samt løbende efteruddannelser. Hun har arbejdet på både privathospitaler, kosmetiske klinikker og hos dermatologer og har en meget bred viden inden for huden.

”DermaLab Aesthetic har været en gamechanger for os. Hudanalysen gør, at kunden lettere træffer beslutning om behandling og produktkøb. Det har været en god investering, fordi vi kan se en konverteringsrate på op til 50 % – både til køb af produkter og videre behandling.
Det tager kun ca. 2 minutter, og kunderne er ofte overraskede over de evidensbaserede data som hydrering, pH-værdi og collagen.
For os er det vigtigt med en mere objektiv, videnskabelig tilgang til hudpleje – og det er netop det, DermaLab Aesthetic giver. Det skaber kundetilfredshed, troværdighed og ikke mindst god omsætning.”
André Hjelm
Indehaver af klinikken Graceful Space på Østerbro, København, DK
Dr. Pablo Naranjo fra Elite Laser Clinic i Madrid, forklarer, hvordan han bruger DermaLab Aesthetic og hvorfor analysen er værdifuld for æstetiske klinikker.
